Alt om dagen

Mit liv som hund, øh mand, øh..noget. På denne side vil du ikke finde de store seriøse komplekse debatter, men hvad jeg oplever, og hvad jeg synes vil jeg skrive om. Og du vil opdage at jeg har en mening om mange ting. Du er naturligvis altid velkommen til at skrive en kommentar til mig. Også selv om den ikke lige vedrører emnet.

Navn:
Sted: Nexø, Bornholm, Denmark

28.11.06

Så kør dog ordentligt!

I Station2 i aften (ja ok - jeg elsker det program) var der indslag om unge mænd der kører som sindsyge.

Jeg ved ikke hvad der skal gøres - men jeg synes de skal stoppes. Jo jo - jeg kørte da også vildt da jeg var 18-20 år, men de her unge mænd var jo fuldstændig ligeglade med deres omgivelser og om deres venner og bekendte blev kørt ihjel.

Jeg ved ikke om løsningen er, at man ikke kan få kørekort før man er 21 eller kortet bare skal tages fra dem første gang de bare overskrider hastigheden med 2 km. i t. Men noget må der gøres. Vi kan ikke have den slags mordere kørende rundt på vore veje.

21.11.06

Hvordan ku' det ske?

En 29 årig mand blev i Haslev tæsket ihjel på åben gade af 2 sted-brødre efter en bytur hvor de åbenbart var kommet op at skændes.

Det var en sørgelig udsendelse i Station2 i går aftes at se det ældre ægtepar der havde mistet deres elskede søn på denne forfærdelige måde. Og naturligvis var der gribende at se moderen til den 20 årige gerningsmand stå frem og "undskylde" sin søns ugerning.

Men der hvor jeg blev mest forbavset var, at denne 20-årige mand var på udgang fra fængslet, hvor han er dømt 5 års fængsel for vold?

5 års fængsel!!!!!

Nu har jeg ikke helt styr på hvor meget vold der skal til for at få 5 års fængsel, men i følge retsinfo bliver personer der øver vold og stikker en anden med en kviv i nogen tilfælde idømt 1 år og 3 md. fængsel. Hvor meget vold skal man så øve for at få 5 år???

Og hvordan kan vi i Danmark have et retssystem der tillader at mennesker der har begået så grov vold og er idømt en lang straf at bevæge sig ud i nattelivet for der igen at gå amok i en blodrus? Det forstår jeg ikke.

De stakkels piger!

I TV2 i går viste de en udsendelse om piger der bliver hentet fra Thailand til Danmark med løfter om arbejde i f.eks. en restaurant men i virkeligheden skal de arbejde som ludere. Det var en gribende historie som virkelig får en til at have ondt af de piger. De bliver hentet hertil og lukket inde i et hus på landet eller en kælder med tremmer for vinduerne og der skal de arbejde i måneder med at betjene mænd på alle tider af døgnet.

Hvor er det dog trist at vi i et så oplyst land som Danmark kan lade dette stå til. Hvor er det trist at vores lovgivning ikke på en eller anden måde kan beskytte sådanne piger. Hvis det lykkes dem at flygte og gå til politiet bliver de sigtet som kriminelle for manglende opholds- og arbejds-tilladelse og de bliver stillet for en dommer og bliver derefter smidt ud af landet. De bliver endda fulgt af politiet til lufthavnen, og så kan de så sidde i flyet og tænke over det halve eller hele år de havde i Danmark hvor de blev misbrugt på det groveste - først af bagmanden, så af en masse mænd og til sidst af politiet og den danske stat.

Men hvad er det der får mænd til at opsøge en prostitueret med udenlands baggrund sådan et sted. Og hvorfor tænker mænd sig ikke om når de kommer til et sådant sted og kan se forholdene. Og hvorfor sørger politiet ikke for at ransage og lukke de steder hvor dette foregår, det var jo tydeligt i går at der fortsat er bordel med udenlandske piger på de lokationer som politiet blev oplyst om for længe længe siden. Hvorfor ikke bruge noget "krudt" på det og så lade f.eks. Christiania ligge lidt. Her er der jo tale om mennesker der uden de store problemer kunne hjælpes til et bedre liv.

Og hvorfor ikke bare lade være med at besøge udenlandske ludere i Danmark?

14.11.06

Coke på lokummet

Yes - der bliver sniffet coke til den store guldmedalje i Folketinget. Og det er da et stort problem!

Narkotika er i dag blevet så normalt, at det ikke længere af mange opfattes som et rus-middel, men mere som en daglig smøg eller en kop kaffe. Det er blevet en del af manges liv. Og er det nu så farligt?

Altså jeg er bestemt ikke velbevandret i dette område, og har heller ikke sat mig fuldt ud ind i hvordan narkoens virkninger ødelægger kroppen på lang sigt, men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at de mennesker jeg omgås på jobbet, privat og hvis jeg går i byen er til at regne med. En mand der på et værtshus er beruset kan man ofte "spotte ud" på lang afstand. Han vakler lidt - råber lidt højt - og opfører sig måske voldsomt. En sådan person kan man holde sig væk fra og undgå konfrontation med.

Men sådan er det ikke med mennesker der bruger narkotika. Deres reaktionsmønster er et helt andet og kan ikke altid ses på deres opførsel. Det betyder reelt, at mennesker der er påvirket af narkotika pludselig kan eksplodere og opføre sig fuldstændig vanvittigt hvis noget går dem imod eller bare af en eller anden grund irriterer dem. Og det føler jeg mig meget utryg ved som menneske.

Så jo - jeg synes det er et problem når der er spor efter kokain på Christiansborg, men jeg synes ikke det skal blæses højere op end at der er spor af kokain på det lokale discotek hvor der tit er helt unge mennesker til stede. Men det bliver da spændende at se om sagen udvikler sig.

13.11.06

At de vil være sig selv bekendt

På Bornholm er der langt fra Sygehuset til Lufthavnen. Og en gang imellem sker det, at personer der er kommet slemt til skade skal transporteres til sygehuset, eller at personer skal transporteres fra sygehuset til Rigshospitalet. Dette sker med helikopter. Da der er langt fra lufthavnen ønsker kommune og hospitals-væsen at anlægge en helikopter landingsplads lige ved siden af sygehuset.

Men ååååh nej!!!

For lige ved siden af sygehuset ligger der et område med koloni-haver. Og de "stakkels" kolonihave ejere klager nu over denne beslutning. For det kan da ikke passe at deres haver skal "ødelægges" af en støjende landingsplads.

Og så er det bare jeg tænker - at folk virkelig vil være bekendt, at klage over støj fra en helikopter, som måske ankommer en eller to gange i døgnet men som til gengæld kan redde menneskeliv.

Hvad nu hvis det var deres nærmeste der kunne redde livet ved at komme hurtigt til hospitalet. At de vil være sig selv bekendt!

5.11.06

Helveg

Ja jeg er nødt til at tale lidt fodbold.

I Danmark er vi meget forundret over at vi aldrig når særlig langt i de internationale fodbold-turneringer. OK - vi vandt i 92 men siden dengang sker der jo ingenting.

Men et godt eksempel så vi i dag søndag:

Thomas Helveg der spiller for den tyske klub Borussia Dortmund ægrer sig lidt over at han altid sidder på bænken. Og hvorfor nu det???

Tja - i dag fik han chancen - og hvad sker der. Forsvarsspilleren får 2 gule kort og ryger ud. Så havde det nok været bedre for holdet at man havde haft en spiller der kunne holde sig på banen.
Jeg synes bare dette er et eksempel på at Danmark bare ikke har klasse-spillere. Lige nu i hvert fald.

Gang i den igen

Ja jeg ved godt jeg har været sløv - men nu begynder jeg at skrive lidt igen på min blog.