Yes - der bliver sniffet coke til den store guldmedalje i Folketinget. Og det er da et stort problem!
Narkotika er i dag blevet så normalt, at det ikke længere af mange opfattes som et rus-middel, men mere som en daglig smøg eller en kop kaffe. Det er blevet en del af manges liv. Og er det nu så farligt?
Altså jeg er bestemt ikke velbevandret i dette område, og har heller ikke sat mig fuldt ud ind i hvordan narkoens virkninger ødelægger kroppen på lang sigt, men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at de mennesker jeg omgås på jobbet, privat og hvis jeg går i byen er til at regne med. En mand der på et værtshus er beruset kan man ofte "spotte ud" på lang afstand. Han vakler lidt - råber lidt højt - og opfører sig måske voldsomt. En sådan person kan man holde sig væk fra og undgå konfrontation med.
Men sådan er det ikke med mennesker der bruger narkotika. Deres reaktionsmønster er et helt andet og kan ikke altid ses på deres opførsel. Det betyder reelt, at mennesker der er påvirket af narkotika pludselig kan eksplodere og opføre sig fuldstændig vanvittigt hvis noget går dem imod eller bare af en eller anden grund irriterer dem. Og det føler jeg mig meget utryg ved som menneske.
Så jo - jeg synes det er et problem når der er spor efter kokain på Christiansborg, men jeg synes ikke det skal blæses højere op end at der er spor af kokain på det lokale discotek hvor der tit er helt unge mennesker til stede. Men det bliver da spændende at se om sagen udvikler sig.