Alt om dagen

Mit liv som hund, øh mand, øh..noget. På denne side vil du ikke finde de store seriøse komplekse debatter, men hvad jeg oplever, og hvad jeg synes vil jeg skrive om. Og du vil opdage at jeg har en mening om mange ting. Du er naturligvis altid velkommen til at skrive en kommentar til mig. Også selv om den ikke lige vedrører emnet.

Navn: Anders L.
Sted: Nexø, Bornholm, Denmark

17.12.04

Syn

Ja så blev det tid til at få potten synet. Og selv om min gode mekaniker havde haft den inde, var jeg stadig lidt nervøs for om den gik igennem. Men det lykkedes med kun 2 anmærkninger. Et revne i venstre sidespejl og et stenslag i forruden.

Så nu kan vi køre 2 år mere.


6.12.04

Robinson finale blev en farce

TV3's afvikling af årets Robinson udviklede sig til en farce, efter at reglerne blev lavet om undervejs i konkurrencen og vinderen blev hjulpet på vej af Jakob Kjeldbjerg.

Finalen der ellers skulle være så spændende var en dyst mellem

Tine og Mette

Den afgørende konkurrence udspillede sig på 5 metalplanker i 4 meters højde. Og så var det ellers Jakob der stillede spørgsmål om tidligere Robinson ekspeditioner. Tine (som naturligvis nok er den rigtige vinder) kom foran 5-2 på den måde, at for hver gang der blev svaret forkert på et spørgsmål forsvandt en planke. Altså Tine havde stadig sine 5 planker tilbage mens Mette havde svaret forkert på 3 spørgsmål og kun havde 2 planker tilbage. Så hentede Mette ind efter at have svaret rigtigt på nogen utrolig lette spørgsmål, blandt andet spørgsmål som man ikke kunne svare forkert på, da de 2 af de 3 svarmuligheder var totalt til grin. Så svarede Mette igen forkert, og måtte nu stå på kun en smal planke.
Jakob Kjeldbjerg sagde nu for 2. gang, at "når begge deltagere står på kun én planke, gælder det kun om balance, altså ikke flere spørgsmål". Nu fik altså kun Tine spørgsmål mens Mette kunne koncentrere sig om at stå på sin ene planke. Tine svarede forkert efter 2 spørgsmål og måtte også over på kun én planke. Og så gjaldt det jo bare om at stå længst. Men efter 2 min. og begge deltagere stadig stående var det åbenbart ikke spændende nok tv for TV3. For pludselig blev reglerne ændret, og Jakob sagde: "Hvis i stadig står om 30 sek. får i et afgørende spørgsmål. Hvorfor skulle reglerne pludselig ændres???
Det afgørende spørgsmål blev først stillet til Mette. Spørgsmålet lød:"Hvor bred var den sidste planke i dystede på i Malaysia?"
Mette svar lød: "En halv meter".
Men så blev det for meget for Jakob. Det svar var jo langt fra rigtigt, og derfor stillede han spørgsmålet ledende igen, så Mette efter anden gang forstod at hun nok havde forstået det forkert. Hun stillede så spørgsmålet: "Den sidste - altså den hele eller....?" Og igen fik hun hjælp af Jakob der skar spørgsmålet ud i pap ved igen at gentage det.

Nu forstod Mette spørgsmålet og svarede 20 cm. Tine svarede 22 cm. og Mette var åbenbart tættest på det rigtige svar. (Som vi dog aldrig fik i udsendelsen).
Men altså - Tillykke til årets Robinson, som efter en ændring af reglerne og en masse hjælp fra TV3 gik hjem som millionær.
Jeg siger bare - Øv for en slutning på et godt program. Det var bare for ringe af TV3.