Alt om dagen

Mit liv som hund, øh mand, øh..noget. På denne side vil du ikke finde de store seriøse komplekse debatter, men hvad jeg oplever, og hvad jeg synes vil jeg skrive om. Og du vil opdage at jeg har en mening om mange ting. Du er naturligvis altid velkommen til at skrive en kommentar til mig. Også selv om den ikke lige vedrører emnet.

Navn: Anders L.
Sted: Nexø, Bornholm, Denmark

17.6.04

Så blev jeg kendt

Det var lige sjovt at søge lidt på diverse søgetjenester på Liljeroth og på Radio 100 fanside. Det gav faktisk ovenstående resultat. Jeg er åbenbart blevet registreret på Statcount.com under fansider. Det er jeg da stolt over. Og søger man på Liljeroth på Eniro.dk er min side den første man møder. Hvor er jeg stolt.

15.6.04

EM

Og jeg er naturligvis også nødt til at omtale EM. Vi er nu igang, og det gik da ok mod Italien. Dog synes jeg vi burde have vundet. Og så mener jeg det er noget skidt at Rommedahl er med. For han er altså ikke til noget. Ja det er min mening.

Vi er med i en lille konkurrence, en god ven og jeg, men vi har ikke været helt så heldige endnu. Vi havde satset på 1-1 mod Italien så det var da ok. Og Sveriges sejr var også hjemme. Ligeledes hentede vi lige æren med Tjekkiets sejr over Letland. Men hvad var det for en gang sovs Holland præsterede. Det burde være blevet 2-1 over Tyskland. Så havde vores satsning gået 100% hjem to dage i træk. Surt.

Tålmodighed betaler sig

Så skete det! Vi har nu igennem 1½ år, forsøgt at få lille Rasmus til at spise lidt sundt. Grønsager som en agurk, lidt ærter, nogle få majs eller en gulerod. Men ikke tale om han vil spise det. Derimod alt der kan spises med ske glider fint ned.

Så pludselig sidste fredag aften, så jeg ham rende rundt med en gulerod i hånden. Jeg tænkte "fint at give ham den, han smider den om lidt". Men lidt efter kom han og bad om en til? Forbløffende!!!
Så nu er den dejlige lille fyr blevet vænnet til at spise nogen af de dejlige friske ting, og her til aften guffede han veltilfreds både ærter og majs i sig. Hvor er det dejligt når bestræbelserne bærer frugt, bare man ikke giver op.