Ja vi har jo haft dette oppe før, men da der nu er nye informationer i sagen, tager jeg det op igen. Lars Larsens husstandsomdelte bog. Det viser sig nu, at Lars er blevet årets mest læste forfatter. Bogen er blevet omdelt til 2,4 millioner husstande, og 20% af danskerne har læst den. Kun telefonbogen og Bilka-reklamer er mere læst i år. Undersøgelsen er lavet af SONAR og den viser, at 71% af de adspurgte har læst hele, dele af den eller påtænker at læse den. Dog viser undersøgelsen, at det især er kvinderne over 50 der har læst den, hvorimod de unge piger slet ikke har. Endvidere har de fleste der har læst bogen "kun" en folkeskole-eksamen. Dem med videregående uddannelser gider ikke læse det skrammel.
Reklameeksperter er meget uenige om, hvorvidt det er en god idé for
Lars Larsen og JYSK at udgive denne bog, men jeg vil give Frederik Preisler fra reklamebureauet Propaganda ret i, at der helt sikkert ikke er mange der køber mere i JYSK bare fordi de har læst Dyne Larsen skamrose sig selv over en hel bog, og Frederik omtaler
Larsens egomani. Og det må da være det der er galt.
Det der sker i følge eksperterne er, at de mennesker der ikke i det daglige køber mange bøger og læser mange bøger, føler de har fået en gave de kan sætte i bogreolen, og føler derfor at
"naturligvis vil jeg læse den". Larsen hævder allerede nu, at de
12 millioner kr. det har kostet at trykke og distribuere bogen er tjent ind igen på et meget stigende salg. Mon???
Men dog indrømmer han, at bogen er en reklamekampagne. Så han er da i det mindste ærlig.