Alt om dagen

Mit liv som hund, øh mand, øh..noget. På denne side vil du ikke finde de store seriøse komplekse debatter, men hvad jeg oplever, og hvad jeg synes vil jeg skrive om. Og du vil opdage at jeg har en mening om mange ting. Du er naturligvis altid velkommen til at skrive en kommentar til mig. Også selv om den ikke lige vedrører emnet.

Navn:
Sted: Nexø, Bornholm, Denmark

27.4.04

Hans Pilgaard tror på sig selv

Hans Pilgaard besøgte i morges Morgenhyrderne på Radio100FM. Og han kunne fortælle om Tro, Håb og Kærlighed. Det bragte på bane, at det er vigtigt at tro på sig selv, for tror du ikke på dig selv, vil det være svært for andre at gøre det. Og hvor er jeg enig. Man må tro på, at man kan nogen ting, og at man selvstændigt kan træffe beslutninger for sit liv.

Som Seb så fantastisk skriver det på sin blog:
"Hvis man bruger sit liv på at lede efter meningen med livet vil jeg foreslå at man stopper når man er ca. midaldrende. Ellers finder man den jo alligevel først når det er for sent at gøre noget ved det."

Man er nødt til hele tiden at tro på, at de beslutninger man træffer er de rigtige. Også selvom de kan være svære at træffe.

26.4.04

Farmen (igen igen)

Beklager men vi skal lige have vendt endnu et afsnit af farmen herinde. Synd for jer der ikke ser det. Som jeg skrev sidst: "Jeanet: "Du har bekræftet myten. Kvinder som dig kan man ikke stole på. Du er lige så dum som du ser ud og virker". Håber du bliver stemt ud snart!".... og hvad skete der - hun røg direkte til ruinen. Hvor var det godt. Bambi blev skudt af Dennis, og Bambi's søster blev nakket af Vibe. Godt gået.

Coop mail

Jeg er jo i den heldige situation, at jeg hver uge modtager en nyhedsmail fra min lokale Coop butik. Det er dejligt at det er muligt at få de gode tilbud sendt på mail. Dog undrede jeg mig, da jeg i weekenden fik en mail stilet til en helt fremmed person. Den var sendt til mig, men der stod "kære Berit". Så i dag kom undskyldningen. "Kære Anders, og ikke Berit. Vi ved du ikke hedder Berit." Det var en teknisk/menneskelig fejl hvor Berit havde sendt mailen til sig selv. Det var så sjovt synes jeg, at jeg virkelig måtte grine højt. Men også fedt at få en undskyldning stilet personligt til mig. Stor respekt for det.

23.4.04

Hvor er øst blevet af?

Set i jobannonce: "herudover behersker et østeuropæisk sprog f.eks. spansk, italiensk, tysk, fransk". Har øst flyttet sig i den senere tid? Eller er det bare mig der ikke ved, at Tyskland, Frankrig og Italien er Østlande? Spanien vidste jeg godt - det ligger jo laaaangt mod øst.

Hvor er den?

Citat fra det netop udkomne Bon'a Parte katalog: "Nederdel, gennemforet model i tynd viskose kvalitet. Skjult lynlås i siden". Tænkte bare, er det ikke upraktisk. Hvordan finder man den?

De stærke og de svage

En ny reform indenfor gymnasierne siger, at eleverne ikke længere må gå til eksamen i hold, men kun individuelt. Stor kritik fra personer indenfor gymnasie-murene: "Det vil skille de dygtige elever fra de mindre dygtige elever". Ups - ja det går da ikke. Næ jeg går også ind for, at alle skal være lige dygtige. Skam dig! Du må ikke være dygtigere end mig.

22.4.04

Nyt på Bloggen

På opfordring vil jeg nu tilbyde alle der har lyst, at få en mail når jeg opdaterer min blog. Skriv bare en kommentar med din mailadresse herunder, så kommer du med på listen. Eller skriv til blog@liljeroth.net

Royale moneter

3 grunde til, at Frederik og Mary ikke skal giftes: 1. Det vil spare skatteyderne for en masse penge! 2. Det vil spare skatteyderne for en masse penge! 3. Det vil spare skatteyderne for en masse penge!

Indvandring

Jeg er så vild med debat om indvandrere og deres (manglende) integration i det danske samfund. Og ja, der kan da godt være situationer hvor man som dansker føler sig overrumplet over den anderledeshed der pludselig dukker op i vores samfund, men er det egentlig ikke mest de mennesker der også klager og brokker sig over alt muligt andet, der råber højest i denne debat. Dem der er bange for forandringer, og som ønsker at "vores" pengekasse skal være lukket for alle andre. Det tror jeg. Men det er jo ikke sikkert jeg har ret! (Se kommentarer under "næstenjoke".)

21.4.04

Parkeringssnot

Hvorfor er det, at en hel gade skal spærres af så 57 bilister skal finde et andet sted at parkere, bare fordi der næste morgen skal graves op i vejen? Og hvorfor skal 3 biler, lige præcis parkere på vores private pladser lige neden for opgangen? Så må jeg parkere 3 gader herfra, og irritere mig over, at lige netop i nat, hvor jeg parkerer lovligt, kommer parkeringsvagterne ikke forbi. Hvorimod for 14 dage siden, hvor jeg parkerede 12 cm. for langt inde på et fortov, skulle de 500,- kroners banditter nok være på vagt. Øv hvor jeg hader privatpladstagere der ikke fatter at de selv må købe en grund hvis de vil parkere i København.

Verdens rigeste

Hvis jeg netop var blevet kåret til verdens rigeste mand, ville jeg nok ikke med det samme have dementeret udsagnet med at sige "nej det passer slet ikke, det er bare noget nogen finder på". Dog stort at sige tak til alle dem der har gjort det muligt.
1. Jeg ville finde alle de familier i Danmark der har det meget svært, og hvor familielivet er presset af økonomien, og forære dem alle 100.000 kr.
2. Jeg ville købe 20 store gamle lagerbygninger i København, indrette dem til dejlige lejligheder, og invitere alle de unge mennesker der mangler et sted at bo til at bo der billigt.
3. Jeg ville invitere alle mine dejlige kolleger en weekendtur til Rom med alt betalt. God mad og nogle fede ture i byen.
For når dem jeg kan li har det godt, har jeg det godt. Hvad ville du gøre?

19.4.04

Farmen (igen)

Så skete der noget i Farmen på TV3. Simon var jo så dum at sige til Jeanet, at hun gerne måtte vælge Dennis, Simons gode kammerat, til 1. tvekæmper. Det fortalte den latterlige sæk Jeanet videre til Dennis, som flippede fuldstændig ud på Simon. Simon græd og sagde undskyld, og Dennis tilgav. Hvad kan man så lære af det? Simon: "Tag spillet som en mand, drop tudefjæset, og sig at Dennis var en konkurrent der skulle ud". Dennis: "Lær at styre dit temperament. Du er jo fuldstændig utilregnelig!". Jeanet: "Du har bekræftet myten. Kvinder som dig kan man ikke stole på. Du er lige så dum som du ser ud og virker". Håber du bliver stemt ud snart!

14.4.04

Besøg i Sverige

I dag kørte vi en tur til den dejlige svenske by Halmstad. Vejret var dejligt og vi sad ude i solen ved et lille pizzaria og fik en rigtig dejlig pizza. Sådanne dage, hvor man bare føler at nu er sommeren på vej, og hvor man ikke har noget hastværk og bare kan nyde skulle vi have flere af.
Vi sejlede med Scanlines frem og tilbage, og hvilken fantastisk oplevelse. Annonceret hjemtur kl. 17.30. Kører ombord 17.20. Færgen sejler ud af havnen 17.31. En fantastisk orden og hvor er det dejligt at se en så velfungerende transportmaskine der kan transportere os uden forsinkelser. Der kunne mange andre virksomheder lære meget.
Vi kommer helt klart samme vej næste gang vi skal til Sverige.

13.4.04

Alder

I dag kunne Ekstra Bladet fortælle historien om, at vi slet ikke har den alder vi har. Personnummeret er kun vejledende. Således kunne Peter Asschenfeldt fortælle at han, ved at gennemføre Ekstra Bladets test, kun var 35 år, og ikke de 47 der står på hans sygesikringskort. Det er spørgsmål som: Er du i god form, er du overvægtig, ryger du, drikker du og den slags. Men det hænger slet slet ikke sammen. For jeg er lige blevet 9 år ældre. 41 år skulle jeg efter sigende være. Lortetest!

9.4.04

Køb dit syltetøj

En 59 årig norsk mand slog sin mor med en affaldspose, fordi hun ikke kunne finde ud af, at lave syltetøj. Burde man ikke købe sit syltetøj hvis man er 93 år. Eller få sønnen til at lave det. Norge - landet uden købesyltetøj.

Anholdt igen

Igen er Brøndby's Fans gået amok. Hvad er der galt med jer? 14 fans blev anholdt for uro og hærværk da Brøndby besøgte Nykøbing Falster torsdag aften. Hvor er det sørgeligt at spillet skal ødelægges på den måde. Måske skulle man indføre den regel at såfremt fans ikke opfører sig pænt, taber holdet automatisk. I øvrigt vandt Brøndby 2-0.

8.4.04

Bagepapir

Når man så en dejlig Skærtorsdag bevæger sig sammen med alle de andre svenskere til Netto i Lufthavnen, slog det mig, hvor meget emballagen betyder for en vare. Efter at have fundet alle de ting vi skulle have, faldt jeg over en rulle bagepapir. Eller den faldt vel nærmest ind i mig. Sjældendt har jeg set en så farvestrålende emballage. Masser af farver, og med store skinnende sølvfarvede bogstaver "Bagepapir" på siden. Whauuu - jeg købte 3 - kunne simpelt hen ikke lade være.

5.4.04

Think Twice

Don't say what you're about to say, look back before you leave my life, be sure before you close that door, before you roll those dice, baby think twice. Baby this is serious - are you thinking about you or us??? Baby think twice.

T3

Så fik jeg endelig set Terminator nummer 3. Jeg ved godt jeg har været længe om det, men nu skete det. Jeg har hørt meget negativt om den, men jeg er slet ikke enig. Det er en rigtig fed actionfilm, med utrolig mange gode effekter. Så på trods af, at jeg så den søndag morgen mellem kl. 7-9 (fordi møgungerne ikke kunne sove længere), var den alligevel toptunet og det var rigtig god underholdning.

3.4.04

"Lad de små børn"

Paprika Steen har instrueret filmen, og batteriet var her til aften ladet 100% til en aften i Paladium. Men lidt øv. Jeg blev skuffet. Handler om et par der mister en teenage datter i en trafikulykke og hvordan det går dem. Meget "Steensk" tror jeg, med mange ordspil og overførselslege, men uden ubegrænset jubel hos mig. 3 ud af 6 stjerner får den af moi.

1.4.04

Baby

Ja jeg ved det godt. Det er ikke noget særligt. Men det er det jo for mig. Og har du lyst til at se billedet fra maven kan du følge dette link. Babylinket

Det danske sundhedssystem

Så brugte man 4 telefon-opringninger til Hvidovre "Scanningsafdeling" for at få ændret den tid som man fejlagtigt var blevet givet, til en scanning af kommende generation, men "nej - det kan altså ikke lade sig gøre". "Du er alt for sent ude unge mand". JA FOR SENT UDE - HVORDAN SKULLE JEG GØRE DET FØR, NÅR I HAR SMIDT JOURNALEN VÆK, OG NU MÅ NØJES MED EN KOPI??? Men altså nej. Vi kom så da vi skulle kl. 12.30 og ikke kl. 13.00 som vi gerne ville, og blev kaldt ind kl. 13.10. Næ jeg havde i sandhed været for sent ude. Hvorfor kan de ikke overholde tiden??? Er det mangel på vilje eller inkompetence? Jeg ved det ikke, men jeg elsker det danske sundhedssystem.