Alt om dagen

Mit liv som hund, øh mand, øh..noget. På denne side vil du ikke finde de store seriøse komplekse debatter, men hvad jeg oplever, og hvad jeg synes vil jeg skrive om. Og du vil opdage at jeg har en mening om mange ting. Du er naturligvis altid velkommen til at skrive en kommentar til mig. Også selv om den ikke lige vedrører emnet.

Navn:
Sted: Nexø, Bornholm, Denmark

15.8.04

5 ting min søn (nr.2) skal lære hurtigt

Når man så bliver far for 3. gang, er der ting man ønsker ungen skal have ind med modermælken. Måske fordi man selv er blevet klogere med tiden.

Der er i hvert fald 5 ting, Magnus skal lære hurtigt:

    • Far har altid ret! (det fatter de andre 2 ikke, men sandt er det jo)
    • Ryd op efter dig! (når man har 80 kvm. og 2 børn der ikke gør det, er det vigtigt at nr. 3 lærer det hurtigt)
    • Spar på pengene! (mit barskab trænger mere til opfyldning end du til tøj og legesager der bare ligger og flyder)
    • Brug dine hænder til noget fornuftigt! (din fars kunnen indenfor praktisk arbejde ligger gemt bag en vinduespudser. Bliv til noget mere!)
    • Få modermælk så længe du kan! (du ved aldrig hvornår du kommer så tæt på et kvindebryst igen)

Jeg håber han lærer det!